fredag den 4. juli 2008

Så blev det sommerferie

Vores kommende New Zealand-tur har stor indflydelse på vores sommerferie i år. Jeg holder f.eks. kun to ugers ferie. Resten plus overført ferie fra sidste år skal bruges til vinter. Signe er jo tvunget til at holde fire uger, så hun har også overført ferie fra sidste år. Hun har en del afspadsering, som også går ind i NZ-puljen. Så vi klarer den.

På sommerferie-fronten står den på discount-teltferie til Fyn i en lille uges tid. Vi skal bo på Hasmark Strand efter anbefaling fra bedstemor og andre. Det er noget fladt i forhold til Cathedral Cove, men det skulle være noget af det ypperste strand for børnefamilier i Danmark. Herefter er der sommerferie på Glentevej 3. Der er nok at lave i haven (-;

De frække unger skal måske på besøg hos bedstemor/mormor. Hele familien skal med bedstefar på endagstur til Hanherred (han betaler) og til 75 års fødselsdag hos morfar (han betaler også).